TRÆNINGSHÆFTEr til engelsk

træning i engelsk på en sjov måde

engelsk, indskoling

jake & evy

Lad dine elever træne i sjove og motiverende træningshæfter med fokus på engelsk ordforråd og grammatik. Hæftet indeholder desuden små animerede videoer om Jake & Evy.

TRÆNINGSHÆFTER

THE STORY OF JELLY PETE

TRÆNINGSHÆFTE TIL 1. KLASSE

Stavning og grammatik
Indskoling
80 sider med varierede øvelser og animerede videoer
Didaktiske overvejelser, ekstraøvelser, bevægelseslege mv. i lærerguide

Første hæfte i fortællingen om Jake & Evy. Eleverne skal arbejde med ordforrådstilegnelse i kreative, stimulerende opgaver målrettet de faglige mål i 1. klasse. Hæftet indeholder kapitler om tal, farver, tøj, kroppen, zoodyr, familie, hjemmet, og hvad man godt kan lide at lave. Der er fokus på transparente og højfrekvente ord, som eleverne træner gennem varierede tegne-, skrive-, tale-, synge- og lytteøvelser. Alle kapitler sluttes af med brugbare vendinger formuleret som spørgsmål og svar, så elevernes kommunikative evner stimuleres.

Som en rød tråd gennem hele hæftet løber historien om Jake og Evy, en innovativ dreng og hans selvbyggede robot, der skal stoppe den onde Jelly Pete. Hvert kapitel begynder med en sjov, lettilgængelig video om hovedkarakterernes eventyr, så eleverne indfanges i universet. I videoerne indgår kapitlernes ordforråd og vendinger, og gennem QR-koder i hele hæftet har eleverne mulighed for at høre udtalen af de ord, de skal arbejde med. Samtidig bruges videoernes historier som kontekst for hæftets øvelser, da det kan gøre det nemmere for eleverne at huske det, de lærer, når de får en konkret situation at koble deres nye ordforråd op på.

Med Jake & Evy introduceres eleverne til det engelske sprog på en underholdende, fantasifuld og engagerende måde inspireret af fiktionsfortællinger til målgruppen.

bestil som skolebestil som privat

SKIPPING SCHOOL

TRÆNINGSHÆFTE TIL 2. KLASSE

Stavning og grammatik
Indskoling
80 sider med varierede øvelser og animerede videoer
Didaktiske overvejelser, ekstraøvelser, bevægelseslege mv. i lærerguide

I det andet hæfte i fortællingen om Jake & Evy skal eleverne med de to hovedpersoner på sjove eventyr i Australien!

Eleverne skal arbejde med ordforrådstilegnelse i kreative, varierede tegne-, skrive-, tale- og lytteøvelser målrettet 2. klasse. Hæftet indeholder kapitler om bl.a. tallene 10-20, klasselokalet, ugedagene, fritidsinteresser, årstider, natur, bondegårdsdyr, modsætninger og følelser. 
Alle kapitler sluttes af med brugbare chunks, så elevernes kommunikative evner stimuleres. For at følge elevernes sproglige udvikling fra første til anden klasse er der i dette hæfte en anelse mere tekst på øvelsessiderne, ligesom der er flere øvelser, hvor eleverne forventes at kunne skrive de engelske ord.

Opfinderdrengen Jake og hans bedste ven, robotten Evy, har bygget en “portal gun”, der gør det muligt for dem at rejse alle tænkelige steder hen. En dag bruger de deres nye opfindelse til at slippe for en kedelig skoletime, men ender med at blive fanget i Australien. Eleverne følger Jake og Evys eventyr gennem små animerede videoer, der indleder hvert kapitel og indeholder kapitlets ordforråd.

Strukturen i hæftet er den samme som i Jake & Evy 1, så det er nemt at fortsætte med serien. Man kan dog sagtens arbejde med Jake & Evy 2 uden at have brugt det første hæfte, da fiktionsfortællingerne i hvert hæfte er afrundede og selvstændige.

KOMMER SNART

Jake and evy

KOM MED, NÅR JAKE & EVY TAGER PÅ EVENTYR!
besøg jakeandevy.dk